Akupunktur består af procedure hvor anatomiske punkter på huden stimuleres med forskellige teknikker. De forskellige teknikker afspejler de forskellige traditioner opstået i Kina, Japan, Korea, og andre lande. En gennemgående teknik er at stikke metal nåle i huden og stimulere disse manuelt eller med elektrisk strøm. I nyere tid er det blevet muligt at lave akupunktur med smertefri laser stimulation.
Akupunktur nåle findes i et utal af forskellige former, længder tykkelser mv. I dag er det almindeligt at anvende sterile engangsnåle, hvilket sikrer en god hygiejne og beskytter imod infektioner.
Hvad kan akupunktur helbrede ?
Det amerikanske National Institutes of Health (NIH) som løbende overvåger medicinske behandlings tilbud har udtalt sig som følger.
Akupunktur har vist lovende resultater, når det gælder behandlingen af kvalme efter operationer eller i forbindelse med kemoterapi. Der er ligeledes set gode resultater ved behandling af, tandsmerter efter mund-kirurgi, afhængigheds-tilstande, genoptræning efter hjerneblødning, hovedpine, menstruations smerter, tennis albue, fibromyalgi, slidgigt, lændesmerter, carpal tunnel syndrom og astma.
Akupunktur kan anvendes som et alternativ eller en supplerende sideløbende behandling.
Baggrunden for de opmuntrende resultater skyldes måske at akupunktur påvirker centralnervesystemet til at frigøre opioider og andre peptider som både perifert og centralt kan påvirke den neuroendokrine funktion.
Hvordan virker akupunktur ?
Mange studier på dyr og mennesker har vist, at akupunktur kan udløse flere biologiske reaktioner. Disse reaktioner kan ses lokalt dvs. omkring indstiks-stedet, eller længere væk fra stimulationsstedet, langs de sensoriske nervebaner. Ligeledes kan man iagtage reaktioner i central-nervesystemet. Dette kan føre til aktiveringen af forskellige fysiologiske processer som igen påvirker forskellige fysiologiske systemer rundt om kroppen samt svarende til central-nervesystemet.
Påvisningen af, at akupunktur stimulerer frigørelse af kroppens egne opioider (morfinlignende stoffer) kan være en forklaring på de gode resultater man har ved at anvende akupunktur til smertebehandling. Det faktum, at akupunkturens smertestillende effekt ophæves af morfin modgiften "naloxon" er med til styrke denne hypothese.
Det er endvidere påvist at akupunktur kan påvirke aktiviteten af hypofysen og hypothalamus i hjernen hvilket kan påvirke forskellige funktioner rundt om i kroppen. Således kan en ændret udskillelse af neurotransmitere og neurohormoner påvirke blodgennemstrømningen både centralt og perifert ligesom ens immunforsvar kan påvirkes. Hvilke af disse mangeartede reaktioner på akupunktur som er ansvarlig for den kliniske effekt vides ikke.